Indtast din søgning...
 
WORKSHOP - LÆR AT VÆVE ET ARMBÅND

WORKSHOP - LÆR AT VÆVE ET ARMBÅND

Pris ved 1 Stk
250,00DKK
 
Varenr.: KURSUS 051024
 
WORKSHOP - LÆR AT VÆVE ET ARMBÅND v/ Blanca De La Sotilla

Dato: Lørdag d. 05/10-24
Tid: Kl. 13-16
Sted: CaMaRose, Vester Kirkestræde 3, 8900 Randers C
Pris: 250,-
Prisen er inkl. garn, samt kaffe/the og lidt sødt.
Væveredskaberne bliver stillet til rådighed under workshoppen.
(efter workshoppen vil det være muligt at købe væveredskaberne til en samlet pris på 150 kr.)

Du skal selv medbringe:
Saks
Uldnål
På denne workshop vil Blanca vise dig, hvordan du selv laver en væv med professionelle væveværktøjer såsom et vævespjæld i plastik og en skytte i træ, og hvordan du bruger de forskellige dele og værktøj til at lave et smukt vævet arbejde. Denne teknik er en nem og sjov måde til at blive introduceret for båndvævning. 
Du lærer en ny og vanedannende væveteknik, hvor du starter med en størrelse, der passer til et armbånd. Teknikken er den samme, hvis du senere vil skalere størrelsen op til f.eks. en taskerem. Du lærer også forskellige mønstre og får en masse idéer til at få din kreativitet til at blomstre. Du bliver guidet step for step, så du får det hele med.

Nævnte vi at Blanca kommer direkte fra Spanien og at det er tredje gang hun besøger os? Hun glæder sig til igen at besøge CaMaRose Det Kreative Hus og dele sin glæde og passion for vævning med sine kære danske venner.

Tilmeld dig denne workshop og nyd den varme atmosfære omgivet af garn og farver.

Undervisningen foregår på engelsk, men vi hjælper selvfølgelig med oversættelse og forståelse, hvis det er nødvendigt!


Om Blanca:
Blanca De La Sotilla er født og opvokset i Madrid, hvor hun har studeret økonomi for senere at blive privat bankdame. Efter et par års arbejde med finanser, følte hun en trang til at finde sin balance i livet. Så hun pakkede et par ejendele og tog afsted på sit næste eventyr i Sydarmerika.
Hun slog sig ned med base i Peru og tog herfra ud på rejser rundt omkring på kontinentet, hvor hun besøgte og arbejdede hånd i hånd med lokale håndværksmestre.
Blanca bor nu i Spanien og udover vævning, finder hun stadig tid til sine andre passioner, som at spille trommer, rejse på sin motorcykel, dykke og alt i alt, nyde alle de vidundere, det langsomme liv har at byde på.

Læs mere om Blanca og se hendes smukke arbejde på @tunkiwellness.
Der kan max. være 12 deltagere på holdet og det er efter først til mølle. Når du har købt kurset her, har du sikret dig en plads på holdet.
Instagram - se hvad der sker bag facaden