LETHED – BLØDHED - KVALITET - NATURMATERIALE SNEFNUG er et super blødt, let, luftigt og fyldigt garn som udelukkende består af naturmaterialer i en lækker kombination af 55% babyalpaca, 10% ekstra fin merinould og 35% økologisk bomuld. SNEFNUG produceres af et Italiensk familieejet spinderi. Den anvendte merinould er mulesing free og stammer fra Sydamerika. Babyalpacaen er fra Peru, mens bomulden er fra Egypten. SNEFNUG er sammensat af en økologisk bomuldstube som kerne, hvori en fin og sirlig blanding af merino og babyalpaca er blæst ind. Tilsammen giver det et stærk og samtidigt super blødt og eksklusivt garn. SNEFNUG er særdeles velegnet til baby- og børnestrik, samt til tidens trend med oversize strikdesign på store pinde til voksne både som sweatre, cardigans, halstørklæder og huer. Med de mange smukke farver i SNEFNUG er der rig mulighed for at sammensætte lige dit farveudtryk. Den anbefalede pindestørrelse er 4,0 - 6,0 mm, og den vejledende strikkefasthed er 12-16 m pr 10 cm og ca. 24 p i højden. Løbelængden er 110 m pr nøgle af 50 gram. Det anbefales at HÅNDVASKE det færdige arbejde med uldvaskemiddel og lade det liggetørre fladt. Ved vask kan det færdige arbejde krympe op til 7%, men vil give sig igen i brug. Det anbefales at strikke ribkanter lidt fast og en anelse smallere, da disse ligeledes giver sig i brug Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med SNEFNUG, et CaMaRose garn skabt til dig med omtanke. Kærlig Hilsen Trine Bertelsen Produktinfo - Materiale: 55% babyalpaca, 35% økologisk bomuld og 10% ekstra fin merinould
- Vejledende strikkefasthed: 12-16 masker x 24 pinde.
- Anbefalede pinde: 4,0 – 6,0 mm.
- Vægt / længde: 50 gram = ca. 110 meter.
- Det anbefales at vaske det færdige arbejde i hånden med uldvaskemiddel / Tørres fladt.
- Vejledende udsalgspris hos CaMaRose forhandlere 76 dkk.
|