Velkommen til min hjemmeside CaMaRose.dk. Mit navn er Trine Bertelsen, jeg er strik- og hækledesigner, garngrossist og indehaver af CaMaRose.dk. Jeg grundlagde min enkelkvinde virksomhed i 2010, den gang under navnet Strikkebogen.dk, hvor det begyndte som en webshop, hvor jeg solgte egne designs i form af strikke og hækleopskrifter, til babyer og børn. I slutningen af 2010 begyndte jeg at importere garn i eget navn fra Peru og det var også dette år, at jeg fik mine første forhandlere. Til at starte med havde jeg kun Pimabomulden og Lamaulden 1/2, men snart begyndte jeg at udvide mit udvalg af kvalitets garner og har udviklet kvaliteter der ikke fandtes i forvejen, som f.eks. min Lamatweed. Flere af mine kvaliteter kan bruges til de samme opskrifter da, de har samme strikkefasthed. Dette gør sig gældende ved f.eks. Piambomuld, Yaku (superwashbehandlet merinould). Økologisk Sommeruld eller Tynd Lamauld (dog egner sidst nævnte kvalitets sig ikke til rundstrik i glat, med en tråd, men kan enten strikkes sammen med en anden tråd, eller i to farvestrik). Du kan læse mere om de forskellige kvaliteter under de enkelte garner i topmenuen. Her kan du læse om deres egenskaber og hvad de egner sig til. Lige som film skal ses i biografen, skal garn opleves i garnbutikkerne og jeg har derfor ikke noget salg til private her fra webshoppen, men henviser til alle mine søde og dygtige forhandlere, der altid gerne vil hjælpe og står klar til at give dig en god oplevelse. Du finder nærmeste forhandler lige HER. Dog vil jeg gøre opmærksom på, at ikke alle forhandlere, forhandler alle mine kvaliteter eller opskrifter. Som noget nyt kan du købe mine strikkeopskrifter som PDF fil, lige HER i min webshop. På den måde kan du komme i gang med strikketøjet med det samme:) Jeg har siden 2008 år arbejdet med, at designe og skrive strikke- og hækleopskrifter og jeg har derfor mange års erfaring med hensyn til, at udvikle og skrive opskrifter. Før jeg grundlagde min egen virksomhed, har jeg arbejdet som freelance strikdesigner for andre grossister i ind- og udland, for ugeblade og strikkemagasiner. Den erfaring jeg har fået ved at arbejde for andre, har været helt uundværlig og jeg er selv af den overbevisning, at det at designe og skrive en god strikke-/hækleopskrift er noget der tager mange år at lære og det er noget man fortsat skal udvikle. Lige fra den spæde begyndelse i 2010, har det været mine 3 børn der har inspireret mig til, at designe og de er fortsat min daglige inspirationskilder. Det var derfor også nærliggende da jeg i 2015 valgte, at skifte navnet på mit firma fra Strikkebogen til CaMaRose.dk, da dette er en forkortelse af mine 3 børns navne, Carl-Emil, Mathilde og Anna-Rose. Min mission med min virksomhed, har fra begyndelsen været, at kunne sælge kvalitets garn i eget navn, som ikke ellers findes på markedet og til en overkommelig pris. Dernæst har jeg valgt, at samarbejde med leverandører der overholder etiske og miljømæssige regler over for dyr og miljø i produktionen af garn. Desuden har mit mål været at udarbejde strikke- og hækleopskrifter der er nemme at gå til og som også rammer tidens tendenser. Du kan følge mit arbejde helt tæt på på www.instagram.com eller følge mig på www.facebook.com Kærlige strikkehilsner Trine CERTIFICERINGER OEKO-TEX certificering |
Ingen varer fundet