Indtast din søgning...
 
STRIKKECAFÉ - LÆR SMOCKSTRIK - STRIK EN HALSEDISSE - WORKSHOP

STRIKKECAFÉ - LÆR SMOCKSTRIK - STRIK EN HALSEDISSE - WORKSHOP

Pris ved 1 Stk
450,00DKK
 
Varenr.: KURSUS 210824
STRIKKECAFÉ - LÆR TEKNIKKEN SMOCKSTRIK OG STRIK DIG EN LÆKKER HALSEDISSE /v Ingelise Brask

Dato:
Den 21/08 og 04/09 - 2024
Tid: Kl. 15.00 - 17.30
Sted: CaMaRose, Vester Kirkestræde 3, 8900 Randers
Pris: 450 kr (Inkl. garn (Lamauld eller Lamatweed) og opskrift på “Halsedisse med smock my size”, samt kaffe , te og lidt sødt.

For at få mest mulig ud af strikkecafeen, skal du kunne slå masker op, strikke ret og vrang samt lukke masker af.

Medbring gerne rundpinde i følgende str. 4 mm, 4,5 mm og 5 mm (40 cm) og 4 mm, 4,5 mm og 5 mm (60 cm). Hvis du ikke har pinde i de korrekte str., kan de købes i butikken. Hvilke str. pinde du skal bruge afhænger af din strikkefasthed.
 
Er du klar til at lære en ny teknik og tage din strikning til næste niveau ? Så kom og deltag i vores strikkecafé og lær at strikke en elegant og varm halsedisse i smockstrik.

Den første gang introduceres du til teknikken og laver prøver i forskellige garnkvaliteter. Til sidst  gennemgår vi opskriften, så der er mulighed for at starte op på halsedissen derhjemme.

Den anden gang får du individuel hjælp til at komme i gang eller videre med halsedissen, alt efter hvor langt du er nået.

Vi glæder os til en hyggelig strikkecafé, hvor du kan møde andre strikkeglade mennesker, udveksle erfaringer og få nye færdigheder.

Underviseren er Ingelise Brask, som er uddannet håndarbejdslærer fra Skals og har mange års erfaring indenfor strik, broderi og andet håndarbejde. Det er desuden også Ingelise, der til dagligt står i CaMaRoses butik i Randers.

Har du spørgsmål til strikkecaféen, er du velkommen til at kontakte Ingelise på 51954146, komme forbi butikken eller skrive en mail på shop@camarose.dk.
Der kan max. være 6 deltagere på holdet, og det er efter først til mølle. Når du har købt kurset her, har du sikret dig en plads på holdet.
Instagram - se hvad der sker bag facaden