RETRO HARLEKIN PUDE strikkes nedefra og op på rundpind i tofarvet mønsterstrik, også kaldet jaquard strik. Først strikkes knapkanten og derefter strikkes selve pudebetrækket. Betrækket afsluttes ved at strikke det sammen og lukke af fra vrangsiden i samme arbejdsgang.
Pudebetrækket strikkes i
ØKOLOGISK HVERDAGSULD, som findes i over 40 forskellige smukke farver.
Størrelse: 40 x 40 (45 x 45) cm.
Mål på det færdige pudebetræk: Ca. 41 (46) cm målt fra opslagskant og til sammensyning.
Garn: ØKOLOGISK HVERDAGSULD fra CaMaRose.dk.
Garnforbrug: Der skal bruges 5 (7) nøgler i alt fordelt på følgende farver:
Farve 1: 2 (3) nøgler.
Farve 2: 1 (1) nøgle.
Farve 3: 2 (3) nøgler.
Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 3 (80 cm eller længere) og rundpind nr. 4 (80 cm).
Desuden skal du bruge: Monteringspude i den ønskede størrelse og 6 (7) knapper 18 mm.
Strikkefasthed: 21 m x 26 omg i glat på pind nr. 4.