Indtast din søgning...
 
 195 SOMMER VIBE TOP PDF


195 SOMMER VIBE TOP PDF

Pris ved 1 Stk
40,00DKK
 
Varenr.: 195 PDF
DENNE OPSKRIFT KAN KØBES SOM PDF FIL. NÅR DIT KØB ER GENNEMFØRT MODTAGER DU, INDEN FOR FÅ MINUTTER, ET LINK PR MAIL, HVOR OPSKRIFTEN KAN DOWNLOADES. DET ANBEFALES AT GEMME OPSKRIFTEN PÅ COMPUTEREN, SÅ SNART DEN ER DOWNLOADET FØRSTE GANG! SKULLE DU MOD FORVENTNING IKKE HAVE MODTAGET OPSKRIFTEN, SÅ SE OM DEN ER ENDT I DIN SPAMMAPPE. HVIS IKKE DETTE ER TILFÆLDET, SÅ SEND EN MAIL TIL camarosedk@gmail.com.

OPSKRIFTEN KAN MAX DOWNLOADES 6 GANGE! OPSKRIFTEN MÅ KUN ANVENDES TIL PRIVATBRUG OG MÅ IKKE SÆLGES ELLER SENDES VIDERE!

Opskriften findes også på Ravelry.
 
SOMMERVIBETOP er en enkel top med et meget enkelt mønster, der består af retpinde på både retsiden og vrangsiden. Udover retmasker består mønsteret af 3 masker, der strikkes ret sammen, og der slås om pinden. Mønsteret ser avanceret ud, men er enkelt at strikke. Konstruktionen er også meget enkel og består af to stykker der syes sammen. I opskriften er både et diagram og en beskrivelse pind for pind. 

Sommer vibe top strikkes oppefra og ned og kan på den måde forlænges eller afkortes efter ønske. Det angivne garnforbrug er dog til toppene på billedet med de angivne mål. Toppen er både fin i flere farver, ensfarvet (den lyseblå) eller med en kontrastfarve (den råhvide med den blå stribe).


Toppen strikkes i ØKOLOGISK SOMMERULD, men kan også strikkes i ØKOLOGISK PIMABOMULD eller YAKU.
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:

Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL.

Toppens færdige mål: 

Den færdige tops brystmål: Ca. 82 (90) 98 (106) 114 (122) 130 cm.

Den færdige tops længde: Ca. 50 cm.

Garn:
ØKOLOGISK SOMMERULD (70% økologisk merinould og 30% økologisk bomuld) fra CaMaRose.

Garnalternativ: ØKOLOGISK PIMABOMULD (100% økologisk pimabomuld) eller
YAKU (100% merinould) fra CaMaRose.


Vejledende garnforbrug: 10 nøgler i alt. 1 nøgle af hver af de følgende farver (gælder alle størrelser) på nær Farve 1, som der skal bruges 2 nøgler af!: 

Farve 1: Råhvid (2001)
Farve 2: Citrongul (2032)
Farve 3: Støvet koral (2046)
Farve 4: Syren (2056)
Farve 5: Mosgrøn (2052)
Farve 6: Mørk sennep (2036)
Farve 7: Mellemgrå (2006)
Farve 8: Mint (2029)
Farve 9: Havgrøn (2048)

Garnforbrug i ØKOLOGISK PIMABOMULD ensfarvet:
4 (5) 5 (5) 6 (6) 6 nøgler Pimabomuld.

Garnforbrug i ØKOLOGISK PIMABOMULD til top med kontraststribe:
4 (5) 5 (5) 6 (6) 6 nøgler Pimabomuld til bundfarve, samt 1 nøgle kontrastfarve (gælder alle størrelser).


Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 3 (80 cm).

Vejledende strikkefasthed: Ca. 30 m x 36 p = 10 x 10 cm i mønster på pind nr. 3. 


Før du går i gang med selve toppen, er det vigtigt at du strikker en strikkeprøve! Dette er vigtigt, da mønsteret trækker sig meget sammen, og garnet først folder sig rigtig ud, når det er blevet skyllet op. Det kan derfor være svært at finde det rigtige mål, hvis du undlader at strikke denne prøve! Garn til strikkeprøven er indberegnet i garnforbruget!
Instagram - se hvad der sker bag facaden