DRØMMECARDIGAN MY SIZE er en halvlang cardigan strikket i den blødeste
SNEFNUG i et klassisk halvpatent mønster. Cardiganen strikkes oppefra og ned, hvilket giver mulighed for at prøve modellen undervejs og justere længden, hvis man ønsker dette. Ærmerne er let ballonformede og afsluttet med en glatstrikket manchet.
Lommerne er indvendige og strikkes sammen med cardiganen undervejs. Opskriften er meget detaljeret med beskrivelse pind for pind.
Cardiganen kan enten strikkes i
SNEFNUG eller
STJERNESTØV. Til modellerne på billedet er brugt
Havgrøn (7864) og
Gylden (7384).
Drømmecardiganen findes også i børnestørrelser: DRØMMECARDIGAN MINI til de små på ½-3 år, DRØMMECARDIGAN TIL PIGER til de lidt større børn på 4-9 år samt VILMAS CARDIGAN til de store på 10-15 år.
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:
Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL).
Modellens færdige bryst mål: ca. 92 (98) 105 (111) 117 (123) cm.
Garn: SNEFNUG fra CaMaRose.dk.
Garnalternativ: STJERNESTØV fra CaMaRose.dk.
Garn forbrug kvadratisk hals: 10 (11) 11 (12) 13 (14) nøgler
SNEFNUG.
Garn forbrug V-hals: 9 (10) 10 (11) 12 (13) nøgler
SNEFNUG.
Vejledende pinde: Rundpind nr. 5 (60) cm eller længere til halsribben og rundpind nr. 6 (60) cm ellers længere til bærestykket og underdelen, samt ærmerne. Strømpepinde nr. 5 til de to lommekanter samt strømpepinde nr. 6 til lommeposen samt ærmemanchetten.
Bemærk at pindestørrelsen blot er vejledende! Det anbefales derfor altid at lave en strikkeprøve, for at finde den korrekte strikkefasthed, før man påbegynder selve arbejdet! Desuden anbefales det at have en omgangs/pindetæller til at holde styr på antallet af pinde, så du nemmere kan orientere dig, hvor i arbejdet du er!
Strikkefasthed:
Ca. 13 m x 24 p er svarende til 10 cm x 10 cm på pind nr. 6 i halvpatent.
Ca. 15 m x 22 p er svarende til 10 cm x 10 cm på pind nr. 6 i glatstrik.
Knapper: Til modellen med kvadratisk hals, skal desuden bruges 5 knapper på 25 mm.
Opskriften findes også på
Ravelry.