MATHILDES CARDIGAN er en cardigan til piger i alderen 10-15 år. Cardiganen strikkes oppefra og ned og kan enten strikke i den lækre
LAMAULD (som på billedet) eller i to tråde
YAKU.
Cardiganen har et sødt og klassisk smockmønster på bærestykket. Du kan vælge at strikke en kort model, som cardiganen i askegrå eller en lang model som den blå.
Modellen findes også til de mindre børn
KAROLINES CARDIGAN str. 4-9 år.
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:
Størrelse 10 (11) 12 (13) 14 (15) år.
Den færdige models brystvidde: 82 (85) 87 (89) 92 (94) cm.
Den færdige models længde kort model: Ca. 53 (55) 58 (60) 62 (64) cm.
Den færdige models længde lang model: Ca. 63 (65) 68 (70) 72 (74) cm.
Garn: LAMAULD (50% lama og 50% uld) eller
YAKU (100% merinould superwashbehandlet) fra CaMaRose.dk.
Garnforbrug kort model: 7 (7) 8 (8) 9 (9) nøgler Lamauld eller Yaku.
Garnforbrug lang model: 8 (8) 9 (9) 10 (10) nøgler Lamauld eller Yaku.
Desuden skal du bruge:
Strikkepinde: Rundpind nr. 4,5 (mindst 60 cm) til halskant samt forkanterne, rundpind nr. 5 (mindst 60 cm) til bærestykke samt underdel og rundpind nr. 5 (40 cm) eller strømpepinde nr. 5 til ærmerne.
Knapper: 6 knapper til kort model (gælder alle str.) og 7 knapper til lang model 18-20 mm.