DENNE OPSKRIFT KAN KØBES SOM PDF FIL. NÅR DIT KØB ER GENNEMFØRT MODTAGER DU, INDEN FOR FÅ MINUTTER, ET LINK PR MAIL, HVOR OPSKRIFTEN KAN DOWNLOADES. DET ANBEFALES AT GEMME OPSKRIFTEN PÅ COMPUTEREN, SÅ SNART DEN ER DOWNLOADET FØRSTE GANG! SKULLE DU MOD FORVENTNING IKKE HAVE MODTAGET OPSKRIFTEN, SÅ SE OM DEN ER ENDT I DIN SPAMMAPPE. HVIS IKKE DETTE ER TILFÆLDET, SÅ SEND EN MAIL TIL camarosedk@gmail.com.
OPSKRIFTEN KAN MAX DOWNLOADES 6 GANGE! OPSKRIFTEN MÅ KUN ANVENDES TIL PRIVATBRUG OG MÅ IKKE SÆLGES ELLER SENDES VIDERE!
PIGE TUNIKA MED LÆG OG SNONINGER er en super fin forårs- og sommermodel til de mindste piger i størrelse 1-4 år. Tunikaen har fine detaljer i form af læg og snoninger foran og med en sød knaplukning i nakken. Den strikkes nedefra og op på rundpind og har en fin og løs pasform, der giver god bevægelighed for barnet.
Tunikaen strikkes i den bløde ØKOLOGISKE PIMABOMULD (100% økologisk bomuld) eller den ØKOLOGISKE SOMMERULD (70% økologisk merinould og 30% økologisk bomuld). Du også strikke den i YAKU (100% merinould) til brug på køligere dage. Alle 3 kvaliteter er fra CaMaRose.
Modellen i gammelrosa er strikket i ØKOLOGISK SOMMERULD, mens den lysegrå model er strikket i PIMABOMULD.
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:
Størrelse: 1 (2) 3 (4) år.
Den færdige models brystvidde: 60 (62) 63 (65) cm.
Modellens længde: Ca. 30 (34) 36 (38) cm.
Garn: ØKOLOGISK PIMABOMULD (100% økologisk bomuld) eller ØKOLOGISK SOMMERULD (70% økologisk merinould og 30% økologisk bomuld) fra CaMaRose.
Garnalternativ: YAKU (100% merinould) fra CaMaRose.
Garnforbrug: 2 (2) 3 (3) nøgler (gælder for alle 3 kvaliteter).
Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 2,5 og 3 (40 og 60 cm) og strømpepinde nr. 2,5 og 3.
Strikkefasthed: Ca. 28 m x 40 p = 10 x 10 cm i glatstrik på pind nr. 3.
Desuden skal du bruge:
4 brede sikkerhedsnåle eller 4 hjælpepinde til ærmegab på bullen og ærmerne.
1 knap ca. 18 mm.