Indtast din søgning...
 

ØKOLOGI – LETHED – SLIDSTYRKE


Min Økologiske Hverdagsuld forarbejdes og spindes eksklusivt for CaMaRose af 100% økologiske fibre hos min europæiske producent.

De 100% økologiske og nye fibre spindes til et klassisk totrådet råhvidt basis uldgarn som efterfølgende farves til de unikke farver lavet specielt til CaMaRose.

Økologisk Hverdagsuld er et klassisk totrådet uldgarn bestående af 100% ren ny økologisk uld med en løbelængde på 150 m pr. 50 g. Den anbefalede strikkefasthed er 20 – 22 masker x 30 pinde og de anbefalede pindestørrelse er 3,5 – 4 mm.

Du finder min Økologiske Hverdagsuld hos mine søde og garnkyndige forhandlere online og i fysiske garnbutikker i både ind- og udland. Se forhandlerlisten lige HER.

Hverdagsuldens fiberstruktur og opbygning giver garnet egenskaber af lethed og slidstyrke hvilket gør det særdeles velegnet til sweatre, cardigans, overtræksbukser, interiør, hobby, vævning, filtning og farvning.

Farvekortet er designet med øje for at kunne kombinere neutralt, kontrastfyldt eller tone i tone samt at melere ved at strikke med to tråde. Farvekortet bliver jævnligt udvidet i takt med tidens trends så det altid er opdateret og inspirerende til individuelle farvekombinationer.

Økologisk Hverdagsuld er med sin klassiske uld, struktur, slidstyrke og fibrenes evne til at optage store mængder fugt uden at føles våde et oplagt valg til at strikke sweatre, cardigans / kofter og luffer / votter der skal kunne klare det nordiske klima. Med Hverdagsuldens farvekort kan de traditionsrige nordiske designs strikkes i mange smukke farvekombinationer lige fra de helt traditionelle til mere trend inspirerede.

Økologisk Hverdagsuld er et perfekt garn til interiør som eksempelvis tæpper, dels fordi garnet strækker langt og i særdeleshed fordi garnets fibre åbner sig i vask hvilket giver meget volumen pr. vægt. Det betyder at du kan strikke eller hækle selv meget store tæpper og samtidig opnå et let og slidstærkt resultat. Med den Økologiske Hverdagsuld kan du eksempelvis strikke mit meget populære og begyndervenlige BEGYNDER TÆPPE som du kan se lige HER.

Til hækling af brugsting hvor der ønskes formstabilitet og stor slidstyrke er Økologisk Hverdagsuld et rigtig godt valg. Hækler du Hverdagsulden fast og evt. i dobbelttråd til større ting vil du opleve at den ikke blot holder sin form utrolig godt men også udviser stor slidstyrke samtidig med, at strukturer som eksempelvis bobler står smukt og tydeligt frem også efter brug.

Økologisk Hverdagsuld i farven Råhvid 02 er et velegnet basisgarn til plantefarvning hvor du ønsker et økologisk garn som udgangspunkt. Hverdagsulden optager farver flot og jævnt og er aldeles let at håndtere i farvegryden efter det er vundet op til fed og er hårdfør i farveprocessen.

For at få det fulde indtryk af den Økologiske Hverdagsulds egenskaber og udtryk anbefaler jeg at lave en strikkeprøve og vaske denne med en kvalitets uldsæbe på max 30° fin- eller uldvask program og lade arbejdet tørre liggende/fladt.

Efter vask vil du opleve hvordan garnets kommer helt til sin ret og har foldet sig ud og givet arbejdet ekstra volumen og blødhed uden at miste sit klassiske udtryk.

Med Økologisk Hverdagsuld får du alle de naturlige fibres fordele kombineret med høj kvalitet, økologi og ikke mindst stor arbejdsglæde i processen hvor du skal håndtere garnet i mange gode håndarbejdstimer.

Som alternativ til Økologisk 100% uld kan du se min Økologiske Sommeruld, 30 % økologisk bomuld 70 % økologisk merinould i mange smukke farver lige HER.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med min Økologisk Hverdagsuld, et CaMaRose produkt skabt til dig med omtanke.

Trine Bertelsen.
 

Produktinfo

  • Materiale: 100% ny økologisk uld.
  • Vejledende strikkefasthed 20 – 22 masker x 30 pinde.
  • Anbefalede pinde: 3,5 – 4 mm.
  • Vægt / længde: 50 gram = ca. 150 meter.
  • Finvask eller Uldvask max 30°C / Tørres fladt.
  • Vejledende udsalgspris hos CaMaRose forhandlere 34 dkk.

Instagram - se hvad der sker bag facaden